Typisk
Details3
- Date
- 20 Oct 2026
- Tags
- mixtape, noneoftheseimageareofme
Det er typisk dansk at være venstreorienteret Det er også typisk dansk at være kommunist eller anarkist Det er også typisk dansk at være ateist Det er typisk dansk ikke at komme i folkekirken Det er typisk dansk ikke at være autoritetstro Det er typisk dansk at gå ind for civil ulydighed, fordi loven ikke er perfekt Det er typisk dansk at tage diskussionen med fundamentalister Det er typisk dansk ikke at lægge folk ord i munden Det er typisk dansk hverken at skrive hadske kommentarer til eller dømme dem, man ikke kender Det er typisk dansk at være mere stolt af arbejderbevægelsen end af kongehuset Det er typisk dansk at gå til kongen og få demokrati uden sværdslag, fordi de mægtige ved, hvornår de bliver nødt til at dele Det er typisk dansk at kæmpe for kvinders valgret Det er typisk dansk at stifte et andelsmejeri sammen med naboerne Det er typisk dansk at bo i en andelsbolig med folk, man er både enig og uenig med Det er typisk dansk at lytte til både ungdommen og de ældre Det er typisk dansk ikke at have en højskolesangbog og alligevel sætte pris på højskolebevægelsen Det er også typisk dansk ikke at se landskamp Det er typisk dansk at gå på museum Det er typisk dansk at synes, at der skal være støtte til kunst, musik og litteratur, også den, man ikke selv kan lide Det er typisk dansk at leve af kunststøtte Det er typisk dansk at male graffiti Det er typisk dansk at bekymre sig om livet i landdistrikterne uden at støtte landbrugsindustrien Det er typisk dansk at flytte fra by til land og omvendt Det er typisk dansk at drive en lille virksomhed Det er typisk dansk at sige nej til atomkraft Det er typisk dansk at gå ind for bæredygtighed og købe økologisk, når man har råd Det er typisk dansk at bygge sin egen vindmølle Det er typisk dansk at vise hensyn på cykelstien og lade bilen stå, når man kan Det er typisk dansk at være solidarisk, også med dem, der ikke ligner en Det er typisk dansk at støtte Grønland og Færøerne, hvis de vil være selvstændige Det er typisk dansk at ville have undervisning om den danske handel med mennesker i skolen og betale erstatning Det er typisk dansk at gå ind for ulandsbistand Det er typisk dansk ikke at have så meget og dele det, man har Det er typisk dansk at gå ind for omfordeling og lighed Det er typisk dansk at gå ind for luksus til alle og ikke kun til de få Det er typisk dansk at sejle fremmede i nød i sikkerhed Det er typisk dansk at gå ind for flygtningekonventionen, fordi man ved, at man selv kunne blive flygtning Det er typisk dansk at være efterkommer af hugenotter i Fredericia Det er typisk dansk at være efterkommer af polske roearbejdere Det er typisk dansk at være kommet hertil som gæstearbejder og være blevet Det er typisk dansk at have to statsborgerskaber Det er typisk dansk at tale et andet sprog end dansk derhjemme Det er typisk dansk at tale dansk med accent Det er typisk dansk at rappe på dansk med ord fra arabisk og tyrkisk Det er typisk dansk at bære tørklæde Det er typisk dansk at holde ramadan og jul i samme opgang Det er også typisk dansk at spise ris juleaften Det er også typisk dansk ikke at spise makrel i tomat Det er typisk dansk at spise kebab, pizza og pasta Det er typisk dansk at bo i Mjølnerparken Det er typisk dansk at bo på Christiania Det er typisk dansk at være på kontanthjælp Det er typisk dansk at nægte at gøre militærtjeneste Det er typisk dansk at kritisere Danmark i udlandet Det er typisk dansk også at føle sig europæisk Det er typisk dansk at elske en af samme køn Det er typisk dansk at bruge de pronominer, folk gerne vil kaldes Det er typisk dansk at være neurodivergent Det er typisk dansk at begå småkriminalitet Det er typisk dansk at få bank af politiet Det er typisk dansk at være taknemmelig over for samfundet og kritisk over for nationalismen Det er typisk dansk ikke at ville definere, hvad der er dansk Det er typisk dansk ikke at fortælle andre, at de ikke er danske nok Det er typisk dansk ikke at være bange for det, man ikke kender
Tekst: Kristoffer Ørum Sang: YuE 2 Video: MiniMax H3 Billeder: FLUX.1