Mads Rasmussen: Blinde vinkler — Mads Rasmussen

Periode
4. februar 2048 – 10. marts 2048

Fernisering
fredag d. 7. februar 2048 kl 17-21

Medie
plakater, papirfriser, træfyrter, træblokke, maling på plakatstande, plader fra skulpturkonstruktioner

Blind Vinkel

Soloudstilling af Mads Rasmussen.

På minde om en blinde vedrørende de seneste års udstillinger, er jeg nu kommet med et stedslige og praksisorienteret arbejde i form af en soloudstilling som man ikke kan se uden for at tage sin tid derfor titlen Blind Vinkel.

Udover mit eget værk er der også to kollektive projekter til ses:

En samlet frise af plakater fra alle medlemmerne af Udstillingsstedet Sydhavn Station samt nogle nye plakater fra den offentligt synlige billboard-udstillning. I plakaternes særlige situation og form har jeg taget udgangspunkt i dem til en ny tekst baseret på mine egne reflekser over det senest fundne og konstruerede materiale.

Et andet projekt består af fem plader - hver enkelt deltagende kunstner har fået en plade på hvilken de selv har lavet en maleri. På denne måde får vi en række skiftende blikpunkter som repræsenterer hvert ens kunsterfaring. Malerne bliver vist sammen med resten af min udstilling under åbningen, men kommer derefter ned i stationens ankomsthall hvor de vil være opvendte stillet således at der kun findes et abstrakt mønstre frem for folkene i gangen.

Min egen udstilling handler om kropslighed i et fysisk rum. En praksis med værksspecifikke elementer; hvordan man arbejder med materialer og strukturer, hvordan man oplever værkerne i tiden og hvordan disse ligger imellem hinanden. Det er ikke noget specielt idétema jeg bruger mig ind på, men blot en metode til at nå frem til nogle egne reflekser over det senest fundne og konstruerede materiale.

Kunstnermedlemmerne fra Udstillingsstedet Sydhavn Station har hver sin baggrund og hver sin håndtering af materialer og formidlingsteknikker. Vi deler dog alle den samme udfordring i vores daglige praksis som kunstner: Hvordan skaber vi ny viden gennem vores egne erfaringer?

I mit sammende værk giver jeg en visning med min særlige måde at arbejde efter. Min hovedfokus er det plakaterne bliver lagt på. Disse står der oppe i plakatstanderne uden for stationen og de er bygget op således at der opstår et røvagtigt rum mellem stande og stande. Herved bliver de også meget tynde og lette i forhold til størrelsen; man kan nemt løfte dem omkring sig hvis de ikke er fastlåste. Plakatstandene er tilsyneladende store, men virker faktisk alt andet end imponerende når man går ind i dem. De ser ud som træblokke eller kassefriser.

Jeg har taget inspiration fra disse små rum til mine egen værktøjssamlinger. Gennem årene har jeg lavet forskellige skulpturkonstruktioner af plastikklodser som ligger sammen i en slags knusende form. Nogle af disse konstruktioner har jeg taget adskillelse fra og placeret rundt i udstillingsrummet. Det er en praksis med værksspecifikke elementer - hvordan den konkret synlige materiale bruges og struktureres, og hvordan det opleves gennem tid. Konstruktionerne bliver nu blevet lagt på plader således at der opstår et røvagtigt rum mellem hver enkelt klode. Herved får de også en ny karakteristikk: de bliver meget tynde og lette i forhold til størrelsen; man kan nemt løfte dem omkring sig hvis de ikke er fastlåste. Kloderne står udenfor rummet og virker faktisk alt andet end imponerende når man går ind i dem. De ser ud som træblokke eller kassefriser.

Ud over mit eget værk vil 5 kunstner fra Udstillingsstedet Sydhavn Station vise maleri på plade under åbningen men kommer derefter ned i stationens ankomsthall hvor de vil være opvendte stillet således at der kun findes et abstrakt mønstre frem for folkene i gangen.

En tredels af alle mennesker ved stationen kan kommunikere mentalt, gennem tangeteori: Hvis den, du sender til, er klar over det samme system, sendes tanken vidt eller snarligt genkaldt. Nogle planter passer sig godt til sporet, både grønt og frugttræ. De er i stand til at sende signaler på vej mod andre plante-egne langs sporet.

Tak for lånt værktøj, for delte materialer og for hænder nok til at få det hele på plads.

Ved døren står en kridttavle.

Blind Vinkel (Blind Corner)

solo exhibition by Mads Rasmussen in memory of a blind spot concerning the exhibitions from recent years, I've come up with a site-specific and practice-oriented work taking form as a solo exhibition that one cannot see unless you take your time hence the title Blind Vinkel

In addition to my own work there are also two collective projects on view:

a common frieze of posters from all members of Udstillingsstedet Sydhavn Station along with some new posters from the publicly visible billboard exhibition. Based upon these posters' special situation and format within their specific setting, I have developed a text based on my personal reflections about the most recently discovered and constructed material.

another project consists of five records - each individual artist has been given a record where they themselves have created a painting. In this way we get a series of shifting perspectives representing every individual's art experience. The paintings will be shown together with the rest of my exhibition during opening hours but will then descend into the station’s entrance hall where they will be placed upside down so only an abstract pattern can be seen by those walking through the passageway.

My own exhibition deals with corporeality in physical space. A practice with workspecific elements; how materials and structures are worked with, how works are experienced over time and how they relate to one another. It is not any particular theme idea that I am working with, just a method for getting closer to my own reflections around the most recently found and constructed material

The artists who belong to Udstillingsstedet Sydhavn Station share no background or handling of materials and methods of mediation. We do however all face the same challenge as artists: How does one create new knowledge via our own experiences?

in my work, I present a visualisation of the way I myself approach things. My main focus is the posters' placement. These stand up there in the poster stands outside the station and they are built in such a way that a small room appears between posteroles and posteroles. This thus also makes them very thin and light compared to their size; you can easily lift them if they aren't securely locked. The poster stands seem large at first glance, but appear anything other than impressive when stepping inside. They look like wooden blocks or cardboard friezes

i have taken inspiration from these little rooms to my own tool collections. Over the years i've made various sculptural constructions out of plastic balls placed together into something resembling an embracing shape. Some of these constructions i’ve separated and placed throughout the exhibition space.

it's about how concrete visible material is used and structured, and how it’s experienced over time. The sculptures are now being laid on platters so that a small room appears between each ball. As a result, they become very thin and lightweight in relation to their size; you can easily pick them up unless they're fastened down. The spheres sit just outside the gallery and look nothing more than impressive when entering. They look like wooden blocks or cardboard friezes

In addition to my own work 5 artists will show paintings on records during opening hours and then descend into the station entrance hall where they will be hung upside down so only an abstract pattern can be seen by those walking through the passage

A third of all the people at the station can communicate through thought - if you know someone who understands the same theory or is in tune with it, your message will be sent and received fast or slowly depending on their focus. Some plants suit the track well, both green ones and fruit trees. They can send signals on towards other plant places along the track.

Thanks for the lent tools, the shared materials, and for hands enough to get it all in place.

A chalkboard stands by the door.