Kan de bare tage det? – En plakatudstillingsomgang ved Sydhavn Station — Rørskov-huset

Periode
10. december 2048 – 14. januar 2049

Fernisering
fredag d. 11. december 2048 kl 17-21

Medie
bemalning på lærred, linoleumprægninger, collage af tidsskriftsarkiv, sejldugvævning

Plakaterne kan man ikke læse med øjnene, men må lytte efter med hørelserne.

Plakater og kollektive værker i stationens udstillingsrum har stået der i mange år uden nogen form for beskuerhed. I en lang periode blev et stort bord oppeholdt med tekst om, hvad der kunne findes, hvilken vej man skulle gå til at finde dem og mere generelt hvordan man ville blive optaget af noget her. Siden er dørene altid åbent, så alle skal nok være kommet ind i rummets fagre koldhule.

Men det er jo faktisk også rigtigt - folk kommer aldrig ind.

Hvis de gik ind vil de få set plakatfriseren, som består af 15 forskellige malerier på lærred, der hver er 20x60 cm store. De er sammensatte billeder ud fra arkiverede billboardposter fra tider hvor Sydhavnen endnu ikke var bygget over. Billboards fra tidligere århundreders reklamer og politikker, der nu er skiftet op til andre ting. Det ses også klart ved plakaterne under togbroen: Der hænger ingen længere på disse pletter, men man kan stadig se ruden for dem, som er blå eller grøn afgrødeplader. På baggrund af den kan man forestille sig hvad der kunne stå der, hvis man selv vælger at sætte en plakat der. Eller måske bare et lille vandretur-billede?

I udstillingsrummet har vi lavet nogle kollektive værker, således at det i alle sammen falder sammen i noget større.

Et par år siden fandt vi en stor papirtrækker i stationens ankomsthall, som blev taget med hjem og lagret. I årets spisekasser har de været bundet ind omkring vores mad, hvorved de små tråde er knyttet sammen til store flade kugler, som nåede tilsyneladende ikke ud igen efter brugen. De er nu sat på plads udenfor rummets dør, som et møntværk der svarer til 15 kroner.

En anden gang fundtes en mælkepulje under togbroen, der var fuld med rød sejldug. Den slukkes op i en plakatholder og laves på til en ny maleri af den samme formål - men med mindre glans end tidligere.

Det sidste vi ser når vi står uden for udstillingsstedet er en halvdaglig vandring mellem stationsbygningen og Sydhavnen, hvor man kan høre både bilerne, banerne, drømmene og virkeligheden, samt andre ting. Måske også tankerne?

Kan de bare tage det?

Tak til alle der lånte værktøj, delte materialer og bar ind og ud under opsætningen.

Ved døren står en kridttavle.

The posters cannot be read with the eyes but must be listened after by ears.

Placards and collective works in station's exhibition space have stood there for many years without any form of attention. For a long time, one large table was held up with text about what could be found, which way you should go to find it and more generally how you would become taken over by something here. The doors are always open so everyone surely has come into rooms cold vault-like atmosphere.

But that is also true people never enter at all.

If they went inside they would see placard frieze consisting of fifteen different paintings on boards each being 20x60 cm big. They consist of composed images from archived billboard posters from times when Sydhavn hadn't yet been built over. Billboards with early century advertisements and politics now shifted out to other things. This can clearly be seen at billboards under train bridge: There hangs none longer on these spots, however you still see frame for them, which is blue or green vegetable platters. On background of this one can imagine what could stand there if oneself chose to put placard there. Or maybe just small tourist picture?

In exhibition room we've made some collective work so that together fall into place into something larger.

A few years ago we found large paper shredder in stations arrival hall that got brought home and stored. In year's lunch boxes have de been bundled around our food where threads tied themselves together into large flat balls which didn’t get back out after use. Now placed outside door as a coinwork corresponding to 15 kroners worth.

Another time was fund milk bucket below train bridge full with red sealdug. It’s dried up in board holder and painted up again same purpose - but with less shine than before.

The last thing one sees standing outside exhibition space is half daily journey between station building and Sydhavn where cars trains dreams reality and more are heard possibly thoughts too? Can they take it?

Thanks to everyone who lent tools, shared materials and carried things in and out during the install.

A chalkboard stands by the door.

Stationen er nu et fællessted for ca. 40 mennesker med forskellige livsforhold