Sara Kristensen: Menneskesyn — Sara Kristensen
Periode
19. december 2046 – 23. januar 2047
Fernisering
fredag d. 21. december 2046 kl 17-21
Medie
skulptur af brugte byggeplader, træer, rådetik og glas i konstruktionsklasse C
Det åbner sig som noget der kan være alting på samme tid. Det er en skulpturel installation, det er en plakatfrise, det er en billboardudstillinger, det er en filmpræsentation.
En skulptur består af to halve menneskefigurer som har fundet hinanden med de forskellige levetider de hver især repræsenterer; et gammelt sted og nyere materialer.
Figurene er forbindt ved hjørnet, men ikke helt sammen - man må se dem som to separate figuren eller som én figur delvist hyllet under søgen efter sin anden halvdel.
De ligger på vejret i rummet som om de vil blive til en anden form når de begynder at rostes.
I den nære fremtid vil disse figurer kollapse ind mod hinanden, tilsammen opbygges til et nyt liv, et nyt menneskesyn - mens de gamle former falder bort.
Plakaterne viser billeder fra Udstillingsstedet Sydhavn Station og en video fra rådets lokaler der blev taget dengang man fandt udgangspunkter for udstillingen. Videoen er en prøvelse på hvordan man kan have adgang til det historiske materiale.
Videoen er lavet i samarbejde med Rasmus Bille.
Udstillingens billboard udvider sig over hele stationens ydre mur. Billboarde er skrevet af Sara Kristensen.
Filmpræsentationen 'Det er ikke altid sådan' har været 40 år i arbejdslivsuddelingssystemet men nu må filmen stige frie:
På pladsen hvor filmen hørte hjemme laver en mand en trapezformet vognstand. Den bliver smeltet ned til at være en del af hans egen hverdag.
Filmens titel er et forsøg på at se den fremtid der ligger op for os, et forsøg på at tage hånd om den her og nu.
En blå retvendt pude med tekst “Menneskesyn” hænger oppe mod venstre væg, under et fladligt overheadkabel.
Udstillingen blev til med lånt værktøj og delte materialer — tak til dem der bor på stationen.
Sedler hentes i dueslaget i den nordlige vogn.
It opens as something that can be everything at the same time. It is a sculptural installation, it is a poster exhibition, it is an advertising board presentation and it is a film presentation.
A sculpture consists of two half human figures who have found each other with their different life times; one old place and newer materials. The figures are connected at the corner but not entirely together - they should look like separate figures or as one figure partly covered under the search for its other half.
The figures lie flat in space as if they will become another form when they start to rust. In the near future these figures will collapse towards each other, build up into new life, a new humanity view - while the old forms fall away.
Posters show pictures from Udstillingsstedet Sydhavn Station and a video filmed by Rasmus Bille inside the council rooms where Sara Kristensen was looking for starting points for the exhibition.
Video has been developed in collaboration with Rasmus Bille.
Udstilling's billboard stretches over all of station’s outer wall. Billboards are written by Sara Kristensen.
Film 'This isn’t always so' has spent 40 years in labor market administration system but now must the film rise free:
On the spot where the film belonged home does man make a trapezium shaped cart stand. It melts down to be part of his own everyday.
A blue directional sign with the text ‘Menneskesyn’ hangs above a flat cable on the left wall.
The exhibition was made with borrowed tools and shared materials — thanks to those living at the station.
Notes are collected from the dovecote in the northern railcar.
En del af rummet er slukket for at holde tiden inden højtidlig åbning tilbage.