Stille Heste - Astrid Christensen — Astrid Christensen

Periode
3. september 2040 – 8. oktober 2040

Fernisering
fredag d. 7. september 2040 kl 17-21

Medie
Maleri

Udstillingsrummet:

Soloudstilling af Astrid Christensen (1965)

Anders Bang;

En plakaterække på Sydhavn Station fremviser de to råd fra Enighedens Mysterium.

Åbent døgnet rundt i ankomsthallen ved stationen samt i stationsbyggeriet under ferniseringen

Fernisering fredag d. 7. september kl 17 – 21

Åbningstider:

3. sep — 8. oktober, torsdag-søndag 13–17

Alle er velkomne!

Værkerne vises i et rummeligt rum med en tårnagtig højde, og det har givet en stor frihed for at arbejde ud fra min egen værkpraksis: Maleri. I stedet for at lave maleri på papir eller tavler laver jeg maleri direkte på væggene i rummene som bliver omdannet til et større værk. Uden adgang til teknikker der kan fastholde farverne præsenteres maleriets livslang process af farveforvandling. Farven vil ikke holdes fast men ændres over tid efter materialernes natur.

I de seks plakater viser Anders Bang billeder af den danske landskabsmaler Vilhelm Bissen samt et citat fra hans bog ”Livsbetingelser” hvor han sammenligner sine kunstnerkolleger med heste.

“Det er rigtigt at alle disse heste er af samme slags – faren er dog forskellig. En således vokset op under rige forhold, at man næppe kunne tro på sin øje når han blev først ledet frem; andre er skrøbeligere – og mere svære i behandlelsen.”

Jeg har brugt denne tekst som udgangspunkt for min egen udstilling: Stille Heste

Stående stille i en hestehyldestand, uden hånd eller lidt andet hold som det normale tørklætsbarn holder sig ved mens det lærer at gå, og uden noget kladdret omkring fødderne, kan jeg se mig selv som vært i rummet - som et objekt der ikke bliver taget til, men også ikke helt ignoreres.

En stor figur i rummet vil altid være et motstanderspændt blikkast, enten af frygt, oplivning eller fordelagtighed. Men hvad hvis de står stille? At gøre figurerne stille, sætter livseneriet i stand og giver dem mulighed for at lytte til hinanden samtidigt med at de viser sig til den fremmede venstre side.

I rummets mørke farver er de stille hester næsten sorte, og når man nærmer sig dem synes de at komme frem imellem de grønne friser på plakatfrisen.

Ud over maleri og tekst på væggene, har jeg lavet tre større skulpturere-figurer: En mand og to kvinder, som var kendsgerningsfulde figure fra min barndom. I mit arbejde bruger jeg ofte en række personlige erfaringer, både oppe i hovedet og nede i kroppen. Disse figure kan tænkkes som udtryksformer for disse erfaringer, samt hvordan de fungerer sammen - eller ikke.

På ferniseringen vil der også blive serveret æblekage med fladbrød – et lystfærdigt øl afsluttes efter middagstid.

På et langt bord ligger en bunke krøllet silkepapir mellem stakke af hæfter, en saks og blyanter, og gulvet under er tegnet til med kridt.

Tak til dem der roede efter tømmer, og til dem der passede børn mens der blev sat op.

Fra broen signaleres med flag når der er noget at melde.

The exhibition room:

Solo-exhibition by Astrid Christensen (1965)

Anders Bang;

A series of six billboards will be exhibited in the entrance hall as well as on the station building during the opening

Opening Friday September 7th from 5–9 PM

Exhibition period:

September 3 — October 8, Thursday-Sunday 13—17

Everyone is welcome!

The works are shown in a spacious space with an almost tower-like height and it has given me great freedom to work according to my own practice; Painting. Instead of making paintings on paper or panels I am painting directly onto walls that transforms into one big piece. Without access to techniques which can keep colors in place the living process of color transformation is presented. The colors won’t stay put but changes over time after the nature of materials.

In the six posters Anders Bang shows pictures of Danish landscape painter Vilhelm Bissen as well as a quote from his book “Livsbetingelser” where he compares his fellow painters with horses.

“Sure enough all these horses belong to the same breed – they have different fathers though; One grew up under better conditions than you could believe when he was first led forward; others are thinner - and more difficult to handle.”

I’ve used this text as starting point for my own exhibition: Still Horses

Standing still in a horse’s stand without any hand-hold like what the normal toddler holds on to while learning how to walk, or anything sticky around their feet, I see myself as guest in the room - as an object that isn't taken hold of but also not completely ignored.

A large figure standing inside a space will always be a challenge for gaze-casting either out of fear, arousal or opportunism. But what if they’re standing still? By making figures motionless it sets life-energy at work and gives them possibility to listen to each other whilst showing themselves to the foreign left side.

Amidst the dark wallcolors of the room, the still horses appear almost black and when one gets closer to them they seem to come forth between the green posters hanging on the billboard.

Apart from painting and writing on walls, I've made three larger sculpture-figures: A man and two women, who were known characters in my childhood. In my practice I often use personal experiences both upstairs in head and downstairs in body. These figures can be thought of as expression-forms for these experiences, as well as how they work together – or don’t.

During the opening there will be served apple pie with flat bread – a joyous beer ends after dinner time.

A heap of crumpled tissue paper lies on a long table among stacks of booklets, a pair of scissors and pencils, and the floor beneath is covered in chalk drawings.

Thanks to those who rowed for timber, and to those who minded children while it was being put up.

Flags are signalled from the bridge when there is something to report.

Udstillingsstedet har ophørt i sin funktion som togstasjon og bliver brugt til uddannelse. Der er ca. 20 fastboende på stationen